Kommuner og stat planter tusinder af løvtræer, men det er ikke det bedste for klimaet Lisbet Christensen

TV2 Nord

De nordjyske skove bliver i stor stil omlagt fra nåletræer til løvskov. Det giver nemlig en mere robust skov med mere biodiversitet, men løvtræer binder meget mindre CO2 end nåletræer.

De nordjyske skove bliver i stor stil omlagt fra nåletræer til løvskov. Det giver nemlig en mere robust skov med mere biodiversitet, men løvtræer binder meget mindre CO2 end nåletræer. Man skal se sig godt for, når man bevæger sig ind i sitkagranplantagen i Hammer Bakker. Der er meget mørkt, selvom vi går der midt på dagen.

- Der er jo en stemning herinde, men nogen vil også sige, at her mørkt som graven, siger projektleder i Aalborg Kommune, Svend Lassen, mens han viser rundt i den dunkle skov.

Sitkagrantræerne, der stammer fra Nordamerika, står så tæt i plantagen, at der ikke når noget lys ned til skovbunden. Den er dækket med et tyk lag gamle nåle. Der gror ingenting i skovbunden, og der er ingen dyr.

- Skoven lukker mere og mere til. I forhold til biodiversitet, så dur det bare ikke. Skovbunden er ikke ”død død”, men det er tæt på, forklarer Svend Lassen.

I et nyt natur- og biodiversitetsprojekt vil Aalborg Kommune, Naturfonden og Dansk Botanisk Forening udlægge 720 hektar af Hammer Bakker til vild natur. Nåletræsplantagerne skal fældes og erstattes af vild selvsået natur. Det skal give plads til mere blandet natur med flere hjemmehørende danske træer, vilde blomster og insekter, til gavn for biodiversiteten. Kreaturer og vilde heste skal være med til at pleje arealerne.

- Vi prøver at lave arealer, hvor der kommer mere lys ned til bunden, hvor de danske og europæiske arter kan indfinde sig, siger Svend Lassen.

Helt anderledes ser der ud i Rold Skov. I 2005 faldt store dele af nåletræerne i skoven i en storm. Det blev derfor besluttet, at der fremover skulle plantes blandet skov - primært med stærke løvtræer i statens skove. Træerne skal have forskellige aldre for at gøre skoven mere sund og robust. I 2005 var der 70 procent nåletræer i Rold Skov, men i dag er det kun 50 procent.

- Skovene blev ødelagt af den måde vi dyrkede dem på før. De blev simpelthen smadret af storme. Bøgetræet har vi plantet ind, fordi det er mere robust overfor vind. Det vælter ikke så ofte. Der skal meget vind til at et sundt bøgetræ lægger sig ned, siger Erik Dalsgaard, der er skovfoged i Naturstyrelsen Himmerland.

Nåletræer bliver fortrængt af løvtræer i hele landet. Siden decemberstormen i 1999, der gik hårdt ud over især nåletræer i Sønderjylland, har der været store tilskud til at plante løvtræer. Mens det er godt for biodiversiteten, grundvandsdannelse og herlighedsværdien for skovpublikummet, så er det mindre godt for klimaet. Nåletræer binder dobbelt så meget CO2 som løvtræer.

- Nåletræer er træer, som vokser hurtigt og hurtigt suger CO2 ud af atmosfæren, og samtidig er vi også vant til at bruge dem i vores byggeri, hvor de kan erstatte energikrævende materialer som stål og beton, siger Vivian Kvist Johannsen, der er sektionsleder, Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

For 200 år siden var kun 4 procent af Danmark dækket af skov. I dag er det 15 procent. Vivian Kvist Johansen understreger, at skovene har mange funktioner. Det skal blandt andet sikre træ til byggeri, sikre biodiversitet og levesteder for dyr, give naturoplevelser for mennesker, og lagre CO2. Man kan ikke både få biodiversitet og høj CO2 binding på samme areal, og derfor må man prioritere politisk, siger hun.

- Nogen gange er vores areal en begrænset ressource, og det er ikke altid vi både kan blæse og have mel i munden. Når vi planter træerne i dag, så går det 50 til 100 år før vi kan høste dem. Træer tager tid, så de beslutninger vi tager i dag, har ret stor betydning, ikke kun lige nu og her, men også om 50 år og 100 år, siger Vivian Kvist Johansen.